Trailløb

Selvom det kan være koldt i efteråret og her om vinteren, så giver vores trail løb om lørdagen en fantastisk oplevelse af naturen. Og her i pre-season er det super godt at komme ud og løbe trail og få bakke træningen med på den måde. Der skal nok komme masser af 400m bane og endeløse asfalt km til sommer, så det gælder om at nyde de trail muligheder de fleste benytter sig af på denne tid af året. Herunder et par stemnings billeder fra skoven.

 

Om vinteren svømmer vi i Maglegårdsbadet i Roskilde lørdag morgen 06:30-08:00, og bagefter løbes der trail på Det Hvide Spor ved Hvalsø. Billedet viser noget svømmeinstruktion der gives til alle i dette tilfælde. Der er stadig plads til flere på svømmeholdet, også selvom du ikke melder dig ind i tri klubben. Skriv en mail til info@khif-tri.zone for at høre om mulighederne. Vi svømmer inde til og med maj måned, men begynder dog også åbent vand svømning i Roskilde Fjord og Isefjorden i maj måned.

Så skal du være klar til noget af det bedste der findes, nemlig svøm i vores to fjorde Roskilde Fjord og Isefjord til sommer, så er det nu du skal starte med at få svømmeformen på plads. Der er intet bedre end at svømme rundt og nyde det gode danske sommervejr i de to fjorder, som her hvor vi er ude på en 4 km tur i samlet flok omkring Kyndeløse og Ejby:

Vi er godt i gang med vinter træningen. Vores træningssal er efterhånden godt udstyret. Vi kører spinningshold mandag, tirsdag, onsdag og torsdag på vores BodyBikes. Herudover har vi fået en Schwinn Airdyne AD8, som er en rigtig god “cykel” som også bruges meget i crossfit miljøet, til at træne både styrke/core og kredsløb på samme tid.

Herudover har vi fået en ThoraxTrainer som er helt fantastisk at træne på. Kør nogle høj-intensitets intervaller på den og du får trænet ikke bare dit kredsløb men også hele din kerne og ryg/vinger, skuldre, arme, ben osv. Herudover er der lidt vægt udstyr og TRX muligheder, så der er nu ingen undskyldning for ikke at være i form til sommersæsonen. Og alt sammen kan benyttes hele døgnet hvis du er medlem af KHIF Tri, hvilket giver en stor fleksibilitet i at få passet sin styrke/core træning, samt de tidseffektive intervaller på AD8’eren og Thorax’en ind i en for de fleste travl hverdag.

… og forresten, jeg havde nær glemt at nævne vores løbebånd til de dage hvor det ikke er muligt at løbe ude, eller de dage hvor du bare gerne vil lave en kombi-træning, eller blot varme op på løbebåndet inden din styrke/core træning.

Vi har været så heldige at få løv til at svømme med en sæl i denne uge til vores OW træning. Her under ses nogle billeder fra dagen. Så endnu en grund til at komme ned og svømme OW med os i Roskidle Fjord. Sælen er optaget ved Det Gule Badehus :-).

seal-MA-MTR Vi er oppe og hente kamera efter at have svømmet og rørt sælen første gang (og lidt oppe at køre 😎 )
seal-MTR Michael er tæt på sælen og når også at klappe den på hovedet.
seal Her er en bedre billede af sælen taget af Steffen.

Alle video’er, som billederne er fra, kan ses på KHIF Tri FB gruppen.

I samme område, ved Det Gule Badehus og Lejre Vig er der også observeret en delfin, som vi alle håber at få lov at svømme med. Kom ned og svøm med – måske er det dig der bliver den første til at svømme med en delfin i Roskilde Fjord 🙂

dolfin  Billedet er taget fra en video optaget af  Tina Lykke Andersen forleden aften. Hele videoen kan ses på Delfin i Roskilde Fjord